Ungehuset/Klubben ÅDP

 

Huset er et tværfagligt projekt hvor flere kommunale centre bidrager med forskellige muligheder/tilbud til de unge. Dette for at understøtte den enkelte unges mulighed for at udvikle sig personligt og opleve succes i eget liv. Tilbuddet skabes i samarbejde med brugerne af huset.

Hver aften er to medarbejdere med forskellig faglig baggrund klar, til at sammen med de unge at støtte op om projekter eller udfordringer i forbindelse med et godt ungdomsliv.

 De primære opgaver i huset er defineret således:     

  • At skabe fundament for ændringer hos de unge
  • At de unge opdager eget potentiale
  • At de unge bryder uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, og får smag for ”det gode liv”

I øvrigt anvendes huset til individuel rådgivning for de unge som er tilknyttet jobcentret eller uu-sjælsøe, og som skal afklares i forbindelse med kommende uddannelsesvalg. 

Huset rummer udover aftenklubben:

  • Ung I Hørsholm læringsakademi –  5 ugers intensive forløb hvor visiterede unge får mulighed får at arbejde med personligt lederskab, sociale kompetencer og fagfaglig træning i dansk og matematik.
  • Individuel matematik og dansk med mulighed for 9. klasses eksamen
  • Uu-vejledning
  • Psyko-motorisk forløb (et tilbud til unge angst ramte)
  • Forskellige musikprojekter 
  • Iværksætteri med fokus på opstart af mikro virksomhed
  • Støtte til ansøgninger fra unge til ”unge penge puljen”
  • Øget samarbejde med UU sjælsøe
  • UU-sjælsøe akademier for 9. klasses elever
  • Undervisningshold i ungdomsskoleregi
  • Enkeltmandsundervisning


En ung beskriver huset således:

Klubben, "Det Nye Sted" i ÅDP , tilbyder mange muligheder og aktiviteter, både i dagtimerne og aftentimerne.

I dagtimerne bliver klubben brugt til enkel undervisning, og man har mulighed for at holde møder med uddannelsesvejledere dernede.
I aftentimerne er der masser af muligheder for underholdning og aktiviteter. Samtidigt bliver der også regelmæssigt, lavet en masse seriøse projekter i forskellige retninger og størrelser, som alle er velkomne til at deltage i.
Klubben har et musikstudie med professionelle ansatte, som kan hjælpe en videre med sin musik. Vejledning til sin musik, filmning af musikvideoer, private lektioner og producering af musik, er altsammen muligt i klubben.
Hvis man nu ikke er til musik, og bare har lyst til at hygge og have det sjovt, så er der mulighed for det. Klubben har computere i forhallen, som er en af hovedattraktionerne hernede. Der er rum til både pool og bordtennis. Og så er der et stort tv-rum bagerst i klubben med kæmpe fladskærm, hvor man kan spille PS4 og se film. Tv-rummet bliver også brugt, når der er store sportsbegivenheder uden for åbningstiderne.
Personalet er specielt håndplukket, og de har alle mange forskellige kompetencer. Så hvis man har brug for hjælp til noget, eller hvis man bare vil have en god samtale, kan man altid gå til personalet.
En god stemning er nummer et prioritet i klubben.

Aftenklubben for Ådalsparkens unge er åbent alle dage undtagen lørdag fra kl. 18-22

Ungehuset/Klubben ÅDP
Højmosevænge 6
2970  Hørsholm

Følg med på FB : https://www.facebook.com/groups/400241583779353/