Anonym ungerådgivning

 

Gratis samtaletilbud til unge mellem 15 og 25 år

Har du brug for en at tale med?

Alle unge oplever engang imellem, at hverdagen kan være svær. I Anonym Ungerådgivning kan du komme med alle slags spørgsmål og udfordringer om f.eks.

• Venner og forældre
• Kærester og seksualitet
• Skole, uddannelse og arbejde
• Håndtering af hverdagen
• Selvværd
• Angst og ensomhed
• Præstation og perfektionisme
• SoMe

Du kan komme forbi og få en snak om det, du har på hjertet. Du bestemmer selv hvad og hvor meget, du har lyst til at fortælle. Ingen emner er for små, ligegyldige eller pinlige at tale om.

Åbent, anonymt og gratis tilbud
Tilbuddet er åbent og gælder for alle unge bosat i Hørsholm Kommune mellem 15 og 25 år. Du kan henvende dig direkte til os for en samtale. Vi tilbyder forløb på op til 5 samtaler.

Hvis du har lyst, er du velkommen til at invitere en forælder eller anden vigtig person med til en eller flere af samtalerne.

Tilbuddet er anonymt, hvilket betyder, at du ikke behøver oplyse dit navn eller andet, der kan vise hvem, du er. Du bestemmer helt selv, hvad du har lyst til at oplyse. Dit telefonnummer eller e-mail bliver alene brugt til at lave aftaler med dig. De bliver ikke gemt.

Samtalerne er gratis.

Læs mere om tilbuddet på dette link https://www.horsholm.dk/borger/sundhed-sygdom-og-sygesikring/boern-og-unges-sundhed/anonym-ungeraadgivning